I retorikken taler man om tre genrer af taler; den politiske, den juridiske og den festlige. Sidstnævnte hører bryllupstalen til. Her er præmissen, at man enten roser eller driller. I bryllupstalen er det især de rosende ord om din elskede, som skal fylde mest, men det må også gerne balanceres med lidt let drillen. Roser du alt – fra måden han kysser dig på til måden han binder sine sko – så kan de hurtigt blive utroværdigt.
Læs også: 5 tips til ro i maven »
Talens fokus er kærlighed, MEN det skal være en tale om, hvad der er unikt for JERES kærlighed. Starter du ud med; ”Når man slår op i ordbogen under kærlighed…”, så mister talen allerede sin troværdighed. Du skal ikke opfinde den dybe tale-tallerken, men i højere grad etablere og genoplive jeres kærlighedsfølelser.
Når du roser din elskedes gavmildhed, omsorg og varme, så går det ikke, at du blot konstaterer det. Underbyg med konkrete eksempler. Første gang jeg så, hvor omsorgsfuld et menneske du er, var da du…Det skaber en følelse af nærvær og fællesskab, og det er jo også det, som hele talen handler om.
1. Første taler
Første taler er altid værten, hvilket som regel er en af brudeparrets forældre eller gommen selv.
2. Anden taler
Her introducerer toastmasteren sig selv og gør selskabet opmærksom på, at de kan henvende sig til ham, hvis de ønsker at tale.
3. Tredje taler
Brudens far er den 3 taler i rækken. Han byder gommen velkommen i familien.
4. Fjerde taler
Nu er det gommens tur. Traditionen tro takker han værten for festen (hvis ikke han selv har betalt), takker brudens forældre for sin smukke brud, inden han holder sin tale for bruden.
5. Femte taler
Nu er det forloverens tur. En typisk meget humoristisk tale om gommens tid som ungkarl og deres lange venskab.
6. Sjette taler
Brudgommens far rejser sig nu. Han taler direkte til bruden og byder hende velkommen i familien.
7. Den syvende taler
Bruden er den syvende taler og bare rolig, hvis du har læst vores tips til den gode tale, så skal det nok gå.
Menu