Uanset, hvilken årstid i skal giftes på, kan blomster være med til at understrege stemningen. Måske har i en favoritblomst, der skal være gennemgående, eller måske lader i årstiden eller en særlig farve bestemme blomstervalget. Det kan også være i har blomster eller grene i haven, som kan bruges til at sætte et personligt præg på festen.
Indrammet af blomster. På billedet ovenfor er blomsterne bundet fast på lanternerne, og samtidig er der drysset rosenblade ud, som en smuk markering af området, hvor brylluppet skal holdes.
Læs også: Bryllupskagen - Det søde punktum »
Blomster på bordet. Det kan være smukt at lade blomsterne på bordene afspejle brudebuketten. Lav hellere flere små buketter end få store, for det kan være en hæmsko for gæsterne, der sidder placeret, hvis de skal tale sammen henover en stor buket.
Det er meget nemt – du skal vælge en buket med dine yndlingsblomster. Vær fuldstændig ligeglad med om moden lige nu dikterer runde buketter med bonderoser eller vandfaldsbuketter med liljer, men følg dit hjerte. Ifølge traditionen er det egentlig gommen, der skal vælge buketten, men det er et voldsomt stort ansvar at lægge på hans skuldre, og i langt de fleste tilfælde er bruden selv med til at bestemme buketten.
Tag hensyn til kjolen, når du vælger buketten. Er kjolen diskret, så lad være at vælge en buket, der løber med al opmærksomhed, og hvis både kjole, sko og hår er dramatisk, så gå efter en buket der spiller op til det.
Tag en inspirationstur på nettet, og snak med din blomsterhandler eller dekoratør om, hvad der vil passe. Det er også vigtigt at tage hensyn til din hudfarve, øjenfarve og eventuelt de smykker, du skal bære på dagen, når du planlægger buketten.
Her kan du se, hvilke blomster, der passer til de forskellige årstider. Men blomster kan dog i et eller andet omfang skaffes på flere årstider.
Forår: tulipaner, syrener, magnolie, hyacinter, forårsgrene
Sommer: bonderoser, valmuer, ærteblomster, kornblomster, solsikker, liljer
Efterår: hortensia, roser, lyng, georginer, grene med bær og blade
Vinter: amaryllis, juleroser, snebær, franske anemoner, kamelia, orkidé
Ifølge traditionen kan bruden vælge at kaste brudebuketten ned til festens ugifte piger, den af pigerne der griber buketten, vil være den næste i rækken, som bliver gift. Vælger bruden at beholde buketten, må hun ikke sætte den i vand, da det betyder, at ægteskabet vil blive kort.
At lægge brudebuketten på en nærtståendes grav, vil ifølge overto være lykkebringende for brudeparet.
Menu