Når du skal giftes stiller du sikkert spørgsmålet til dig selv: hvilket brudeundertøj skal jeg vælge? Den første regel er, at du er komfortabel i det du har på, at dit lingeri får dig til at føle dig smuk, sexet og behageligt til mode. Det næste du skal tænke på er, hvilket undertøj der vil passe bedst til din kropstype, og som vil fremhæve kroppen i din brudekjole. Skal man have hvidt brudeundertøj på under sin brudekjole? Hvidt undertøj er et mere sikkert valg, men
en del synes også det kan være lidt kedeligt. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du vælger at skifte hvidt undertøj ud med farvet brudeundertøj, er der risiko for at det kan skimtes gennem kjolen. Og hvidt lingeri behøver bestem ikke at være usexet. Shapewear er også et populært valg inderst inde, for selvom det ikke skriger romantik, vil det til gengæld give dig en slank og sexet figur, og hvem vil ikke gerne ha’ det.
Ligeså vigtigt som det rette brudelingeri, er det rette underskørt under brudekjolen. Rådgiv dig med butikspersonalet der, hvor du køber din brudekjole og tænk over, hvad du ønsker. Her kan du få hjælp til at finde det underskørt, der passer til din kjoles snit og facon, og som hjælper med at give kjolen det helt rette look.
Læs også: Sådan vælger du de rigtige brudesko »
Har du en kjole med havfrueslæb, så skal du gå efter et havfrue underskørt. Overvej også om det skal være et ring-skørt, der giver god plads til benene og mere bevægelsesfrihed, eller måske er det klassiske tylskørt perfekt til netop dig og dit drømmeskrud.
Husk også at tænke på din komfort, både som stående og siddende. Den store dag kan nemt blive alt for lang, hvis der sidder et underskørt og generer.
Menu