Noget lånt overækkes af en ven eller et familiemedlem, som er lykkeligt gift. Lykken fra vennen/familiemedlemmets ægteskab vil smitte af på brudens ægteskab, så det bliver lige så lykkeligt. Det betyder desuden, at bruden altid kan regne med, at disse personer vil støtte op om hende. Det kan være, hvad som helst – en lille taske, en diskret halskæde, et hårbånd eller et slør.
Traditionen tro lægger man også en mønt i brudens sko, som skal give rigdom til brudeparret. Man kan også lægge den i en lille pose og sy den fast på strømpebåndet eller i sømmen af kjolen, da det kan være svært at rende rundt en hel dag med sådan en i skoen. Det er især fuldstændig umuligt, hvis du ikke har en lukket sko på. Mønten skal helst være af kobber, evt. en 50 øre, da kobber skulle være lykkebringende.
En velkendt tradition siger, at gommen ikke må se brudekjolen inden brylluppet, da dette betyder uheld i ægteskabet. Derfor er det en god ide at gemme den godt af vejen, indtil han ser dig i kirken.
Bruden må heller ikke sy sin egen brudekjole. For hvert et sting hun har syet i kjolen, lige så mange tårer vil hun fælde i ægteskabet.
Læs også: Kort eller lang brudekjole? »
Brudens sko har også en del overtro med sig. Man siger, at bruden ikke må få sine sko foræret af sin kommende mand, da det vil betyde, at hun vil løbe fra ham. Vælger bruden at købe sine brudesko, så skal der passes godt på dem. Går de i stykker, vil det betyde, at det samme vil ske for ægteskabet.
1. Gommen tager strømpebåndet, som bruden har på af, som et bevis på at hun er taget. Derefter kaster han det ud blandt de mandlige singler. Det vil bringe held til den, der griber strømpebåndet.
2. Brudesløret rives itu efter brudevalsen. Det viser, at bruden går fra at være en pige, til en kvinde, der er gået ind i et ægteskab.
3. Manden får klippet sine strømper eller sit slips, som viser at han ikke er på frierfødder mere – han er officielt af markedet.
Menu