Forside      Profil      Kontakt      Afstemning      Nyhedsbrev      SiteMap      Søg

Bryllup&Fest

Frederikssundsvej 60e

2400 København NV

 

Tlf. 35 853 854

Sansefuldt bryllup - lyd

Lyden – gospel

 

 

De fleste forbinder bryllupper med orgelmusik og salmesang. Mange par vælger salmer, der har betydet noget særligt for dem, eller som de synes er særligt smukke, men der er også mulighed for at live brylluppet op og prøve noget utraditionelt som et gospelkor.

 

 

Gospelkoret Voicings optræder ofte til bryllupper. Enten i kirken efter vielsen eller til festen. Den livsglade musik kan være et frisk pust efter vielsen og være med til at løfte den højtidelige stemning, fortæller korleder fra Voicings Rune Funch.

 

 

 

"Vi synger noget, der skaber en feststemning. Vi vil gerne trække det højtidelige lidt ned på jorden," siger Rune Funch.

 

 

Mange bryllupsgæster bliver overraskede, når Voicings kommer ind i deres karakteristiske røde bluser og pludselig bryder ud i sang og klapsalver. Men efter den første sang klapper publikum ofte med, fortæller Rune Funch.

 

 

"En salme kan røre meget ved mennesker og få folk til at tænke over ting, mens gospel er den livsglade lovsang".

 

 

Der findes ikke særlige bryllupssange i gospel. Til festen vælger Voicings de livlige sange, mens de efter vielsen synger mere inderlige eller romantiske sange

 

 

De fleste har et ønske eller to, som koret skal synge fortæller Rune Funch. I øjeblikket er især gospelnummeret ’Happy Day’, som Voicings ofte vælger som den sang, brudeparret skal gå ud af kirken til.

 

 

"Det er den mest kendte sang, men den symboliserer jo også, at det er en Happy Day.

 

 

" For Voicings er det en særlig oplevelse at synge til et bryllup. Der er en højtidelig stemning, men samtidig er det også en intim oplevelse, fordi det er for et lille publikum.

 

 

"Det er to mennesker, den dag drejer sig om og det er dem, vi synger for," siger Rune Funch.