Forside      Profil      Kontakt      Afstemning      Nyhedsbrev      SiteMap      Søg

Bryllup&Fest

Frederikssundsvej 60e

2400 København NV

 

Tlf. 35 853 854

Bryllup uden kompromisser

Bryllup uden kompromiser

Helene Schultz Pedersen på 23 år blev gift med Carsten Petersen på 29 år i Agerskov i Sønderjylland den 4. juni 2005. Helene er på barselsorlov med deres andet barn og Carsten arbejder som landbrugsmaskinmekaniker. Budget: 100.000 kr.

Helene og Carsten havde længe talt om at gifte sig, da de havde kendt hinanden i tre et halvt år. Helenes far havde endda tilbudt at betale for gildet.

»Nu må du snart få fingeren ud og komme ned på knæ,« opfordrede Helene. Det gjorde Carsten så, og kom en dag kort efter hjem med et par ringe.

Parret var ikke i tvivl om rammerne. De er begge vokset op ved Agerskov og til deres held, har Agerskov Kro ry for at være Sønderjyllands bedste spisested, ifølge Helene. Derfor var der ikke så meget at diskutere. Carsten var i det hele taget fri for at diskutere og planlægge.

»Det eneste han var fast bestemt på, var, at der skulle være sønderjysk pølsebord til natmad. Ellers ville han gerne blande sig helt udenom,« forklarer Helene.

Det var hun glad for, for hun elsker at organisere og planlægge. Det kom hun også til, da invitationerne og bordkort skulle laves. Papiret skulle hentes i Kolding og hen til en anden by, hvor Helenes onkel bord. Han skulle stå for udformningen af de tre-fløjede invitationer på computer. Det var så Helenes søster, der skulle håndlave forsiden af invitationerne til de 98 gæster.

»Tingene skulle gøres ordentligt. Jeg ville ikke have en eller anden mellemløsning. Det var alt eller intet bryllup,« siger Helene. Hun gad ikke nogen mellemløsninger. Bordkort, invitationer, takkekort og bordkort skulle ligne hinanden.

»Det tog nu også lang tid,« siger Helene. Prisen for de hjemmelavede invitationer og bordkort kom også op på 2.500 kr.

Det eneste der gik ’galt’ var noget man ikke kunne planlægge sig ud af. Vejret! Som Helene siger, så blæste det en stiv pelikan. Kaffen efter vielsen var ellers planlagt i Helene og Carstens have, men måtte flyttes til hendes fars lade.

Kirkesang til tårer

Hvis der var noget, de ville prioritere, så var det også musikken. De havde hyret et tremandsband, Peter Lyst, der spillede lystigt fra klokken 18-02. Helene har lige været til et bryllup, hvor der sad en klaverbokser bag en rytmeboks og sang.

»Det er sådan nogle farmødre hyrer,« siger Helene med et smil.

Maden spillede godt sammen med musikerne. Der blev serveret en fem-retters menu med hønsekødssuppe, filodejskurve med tigerrejer, rabarbersorbet, kalvemørbrad med nye kartofler og grønt og til dessert var der nøddekurve med friske jordbær og softice. Helenes far måtte hoste op med 62.000 kr. for fest med musik.

»Vi synes, at maden skulle være højt prioriterede, fordi aftenen bliver lang, hvis man er færdig med at spise klokken halv nu,« siger Helene. Gæsterne var omhyggeligt blandet, og det blev hygsomt og intimt ved de mange ottemandsborde. Bordplanen havde ellers voldt parret kvaler, da de spekulerede vildt på, om folk nu også havde noget at snakke om. Men det havde de.

Hun havde fundet sin drømmekjole i Lilly i Aabenraa – det var sidste års model, så hun kom ikke af med mere end 4.000 kr. for kjole, sko og brudeudstyr.

Det største øjeblik for Helene var i kirken, da dørene gik op, orgelet der spiller og farmand på den ene side.

»Det var lidt ligesom at flytte hjemmefra igen. Det er så her jeg hører til nu,« forklarer Helene om sine følelser i kirken.

Carsten havde til alles store overraskelse fået Helenes veninde, som i forvejen er kirkesanger, til at synge ’Amazing Grace’ a capella.

»Det var så smukt,« siger Helene, som kunne styre tårekanalerne. Det kunne Carsten til gengæld ikke.

»Jeg havde slet ikke regnet med at Carsten ville knibe en tåre, han plejer at være så barsk,« siger hun.