Forside      Profil      Kontakt      Afstemning      Nyhedsbrev      SiteMap      Søg

Bryllup&Fest

Frederikssundsvej 60e

2400 København NV

 

Tlf. 35 853 854

Mænds forventninger


Den store dag er enten lige overstået eller er stadig en romantisk drøm. Bruden drømmer om det store skrud, de romantiske kys og den tårevædede tale. Mændene derimod skal bare have det overstået. Eller hvad? Selv om bruden for det meste er foregangskvinde i bryllupsforberedelserne, så er mændene også aktive og har deres ønsker og ideer til et optimalt bryllup. Bryllup&Fest har talt med to nygifte og en kommende brudgom om deres forventninger til den store dag. Af Michael Solgaard

 

Johnny Persson, 27 år og Falckredder skal giftes med sin gymnasiekæreste Louise Dreijer Nielsen, 27 år og kontorassistent, den 25. august 2007. Parret bor i Valby

 

 

Hvorfor har I allerede planlagt brylluppet, når I først skal giftes i 2007?

– Jeg er Falckredder og jeg har skiftende vagter og en fast vagtplan langt ud i fremtiden. Hvis jeg gerne vil have en stor fest, hvor alle mine kolleger også kan komme, så er det nødvendigt at planlægge datoen så lang tid frem.

 

Hvad er et godt bryllup for dig?

– Jeg vil både holde en stor fest og have et kirkebryllup. Mine forældre blev gift i en kirke og det er da meget mere romantisk end rådhuset, som er en tand for praktisk.

Den store fest er for mig højdepunktet. Jeg glæder mig meget til at opleve dagen sammen med alle de mennesker, som er en del af min hverdag og mit liv.

 

På selve dagen forestiller jeg mig, at Louise og jeg skal giftes ved middagstid. Derefter skal billederne tages, og så mødes vi med gæsterne i nogle selskabslokaler, hvor vi både kan være inde og ude. Vejret er jo forhåbentlig godt. Det skal være en rigtig middag, hvor vi sidder til bords, og der vil helt sikkert være sange. I min familie kan man ikke slippe for en masse sange.

 

Jeg skal selvfølgelig holde en tale og sige nogle kloge ord, men jeg har det allerede ad helvede til med det. Jeg er ikke vant til at holde tale, men man er en tøsedreng, hvis man ikke holder en til sin brud. Talen er det, der gør mig mest nervøs. At spille fandango foran 100 mennesker.

 

Er du med til at planlægge detaljerne omkring brylluppet?

 

– Det er jeg helt sikkert. Jeg regner med, at vi gør det fifty-fifty. Det vil jeg gerne. En må jo holde fast i torvene, så det ikke bliver for rosenrødt. Jeg foretrækker en abefest, som ikke er så formel, og hvor der er gang i den. Der skal være knald på og danses til sent på natten. Det vigtigste er, at alle har det godt.

 

Hvis vi kan nå at spare sammen, skal der være overnatning til alle, så vi kan mødes til brunch næste dag. Så er der heller ikke nogle, som ikke drikker og er kedelige.

Valg af kirke, det overlader jeg dog til min kæreste.

 

Hvad glæder du dig allermest til?

– Det er svært at sige en ting. Det er en totaloplevelse, hvor alt vejer lige meget. Kirken betyder meget, men også at festen er god. At alle tager del i vores glæde.

 

Er du nervøs for din polterabend?

– Det kommer an på, om jeg er en af de sidste eller en af de første i vennekredsen, der bliver gift. Hvis jeg er en af de sidste, så frygter jeg, at der bliver fuld smadder, og at jeg vågner op i en kuffert i Kina. Hvis jeg bliver en af de første, så bliver det nok stille og roligt. For elleres kan jeg jo hævne mig.

 

Kevin Walsh, 27 år og kundekonsulent hos NNIT, blev gift med Karina Hansen Walsh, 26 år og sygeplejerske, den 17. september 2005. Parret bor i Slagelse.

 

 

Hvad var dine forventninger til selve brylluppet?

 

– Det allervigtigste var, at alt gik godt, og det gjorde det heldigvis. I kirken sagde jeg ja på det rigtige tidspunkt og tudede, da Karina kom ind i sin smukke kjole – det var så stort og flot, og lidt af en kulmination på noget vi begge ville. Jeg kunne som udgangspunkt godt have været gift på rådhuset – bare vi blev gift -, men Karina ville være hvid brud, og det var fantastisk Jeg har ikke fortrudt, at vi gjorde meget ud af brylluppet, faktisk havde jeg nok ærgret mig, hvis det ikke var stort.

 

Festen skulle være hyggelig, og vi skulle bare nyde det. Vi havde frabedt os sange, det lyder forfærdeligt, når folk ikke kan synge.

 

Hvor meget energi lagde du i detaljerne omkring brylluppet?

Det var helt klart Karina, som lagde flest kræfter i det. Hun arbejdede mest og lavede både bordkort og invitationer. Det tager jeg hatten af for.

Men jeg lagde også mange kræfter i forberedelserne. Vi lavede blandt bordkort, som var en blå bog over vores gæster. En 5-6 linjer om hver gæst, så alle blev introduceret til sine bordfæller. Da jeg har en irsk far, og vi havde gæster fra Irland, blev alle kortene også oversat til engelsk. Særlig dagene op til brylluppet var hårdt arbejde. Vi knoklede med borddekorationer, med blomster der skulle bindes og alle de andre små ting, der udgør helheden til et vellykket bryllup.

 

Hvad glædede du dig mest til?

De var helt sikkert, da Karina kom op ad kirkegulvet i den kjole, jeg ikke havde set. Jeg tudede og havde fugtige hænder. Og så var jeg spændt på at holde min tale og danse brudevals. Og ikke mindst festen efter alt det formelle var overstået.

 

Hvordan blev brylluppet i forhold til dine forventninger?

Det blev helt klart bedre end forventet, og jeg havde forventet meget. Det var langt større følelsesmæssigt end, jeg havde forestillet mig. Der var glade mennesker og god mad. Alt var bare perfekt. Jeg bliver helt rørt, når jeg ser videoen.

 

Hvordan havde brylluppet set ud, hvis det hele skulle have foregået efter dit hoved?

Der var to ting, som havde været anderledes. Da min far er fra Irland, ville jeg meget gerne have sækkepiber til at spille i kirken. Men det kunne ikke lade sig gøre for præsten, og derfor måtte jeg vente med sækkepiberne til vi kom til festlokalerne. Fra kirken kørte vi i en gammel Ford T, og det var rigtig godt, men min drøm var en åben sportsvogn, og det havde faktisk været fint, fordi solen skinnede fra en skyfri himmel.

 

Hvad husker du som det største?

Det allerstørste var, da min far rejste sig op og holdt en tale. Det gør han ellers aldrig. Jeg har to brødre, der er blevet gift, uden at han holdt en tale. Det var en kæmpe overraskelse, og jeg græd meget. Det var en god tale, som også var en tale til min mor, som han takkede for at have opdraget mig og mine søskende. Min far har nemlig været meget væk i vores barndom, fordi han har arbejdet i udlandet.

 

Bjarne Karlskov, 33 år og dørmontør, blev gift med Karina Villadsen, 31 år og pædagog, den 3. september 2005. Parret har to børn, Victor på to år og Sarah på et år, og bor i Gadbjerg ved Give.

 

 

Hvad var dine forventninger til brylluppet?

Jeg havde ikke de store forventninger – egentlig syntes jeg, at det var lidt af en kvindeting at gå op i. Jeg havde faktisk ikke behov for at blive gift, men Karina ville rigtig gerne.

Bagefter må jeg indrømme, at det har været en rigtig god oplevelse. På forhånd var jeg kun interesseret i festen, alt det andet var for mig bare en ceremoni. Men hele dagen var god, og jeg har virkelig ikke fortrudt og anbefaler det til alle, der tror, de kan leve uden papirer.

Jeg er lidt af en drillepind og havde planlagt at lave skæg i kirken. Jeg ville vente 10 sekunder, før jeg sagde ja, men da vi stod der, så kunne jeg kun vente 2 sekunder, jeg var for bevæget.

Efter brylluppet blev vi fotograferet ved Engelsholm Slot, hvor der var en masse H.C. Andersen træfigurer. Så nu kan vi altid huske, at vi blev gift i H.C. Andersen-året.

 

Hvor meget energi lagde du i detaljerne omkring brylluppet?

Karina ordnede næsten alt. Det er helt pinligt. Hun lavede bordkort, indbydelser, ja arrangerede næsten, hvad jeg skulle have på. Hun var i hvert fald nede i herretøjsbutikken og fortælle, hvad hun skulle have på, så mit tøj kunne matche.

Jeg hentede drikkevarer i Tyskland og var med til at beslutte, hvem der skulle indbydes.

 

Hvad glædede du dig mest til?

Helt klart festen. Synes altid, det er dejligt, når folk er i godt humør. Jeg var mest spændt på musikken, som jeg aldrig havde hørt. Men de var heldigvis rigtig gode og kunne spille alt til både de gamle og de unge.

 

Hvordan blev brylluppet i forhold til dine forventninger?

Det var klart bedre end forventningerne. Meget bedre. Jeg havde troet, at det blev småkedeligt indtil festen, men hele dagen var en rigtig god oplevelse. Lige fra morgenstunden hos mine forældre.

Det var stort at se Karina i kirken, hun var så flot. Jeg havde ellers brokket mig over prisen på kjolen – dog ikke til hende.

Polterabend var også god. Det var højt solskin. Og jeg prøvede blandt andet at svæveflyve for første gang. Det kan man godt blive afhængig af. Vi kørte også gocart og sejlede i speedbåd. Og om aftenen mødtes vi med pigerne og holdt fest hos min bror.

 

Hvordan havde brylluppet set ud, hvis det hele skulle have foregået efter dit hoved?

Så var det nok blevet et rådhusbryllup. Men jeg er rigtig glad for, at det blev et stort bryllup i kirken.

 

Hvad husker du som det største?

Da Karina kom ind i kirken. Hun var så flot. Jeg fik en klump i halsen og blev meget stolt.