Forside      Profil      Kontakt      Afstemning      Nyhedsbrev      SiteMap      Søg

Bryllup&Fest

Frederikssundsvej 60e

2400 København NV

 

Tlf. 35 853 854

Christian Bitz: Luk muden, og let røven

Den store dag er for mange en motiverende faktor for at tabe sig. Hvis dagen er lige rundt om hjørnet, kan du med et par snydemetoder stadig nå at smide et par kilo. Dog mener Christian Bitz ikke, at man skal have for stort et fokus på vægttab op til brylluppet – og slet ikke på selve dagen. 

 

Af: Natasja Gosch - foto: Franne Voigt

 

Ifølge sundhedsguruen Christian Bitz er der kun én måde at tabe sig på: Luk munden, og let røven! Selvom det lyder hårdt, er det i bund opskriften på at tabe sig – også op til et bryllup.

 

"Selvom det sjældent er helt så enkelt, så er det det, som det handler om. Altså at spise mindre og bevæge sig mere," fortæller Christian Bitz. 

 

Alligevel ved han godt, at det betyder meget for – måske specielt bruden – at kjolen sidder helt perfekt, at man føler sig godt tilpas og ikke mindst stråler og ligner en prinsesse. Og hvis det bare lige er et par enkelte kilo, det drejer sig om, er der håb endnu – også selvom bryllupsdagen er et par uger væk.

 

Her anbefaler Christian Bitz at gå på en lynkur med såkaldte måltidserstatninger, da han udmærket er klar over, at bryllupsforberedelser er stressende, og det derfor kan være svært at følge en bestemt diæt lige op til dagen:

 

"En lynkur med måltidserstatninger – fx pulver, supper og barer – kan være en glimrende løsning for mange, da det er meget konkret og effektivt til at give et vægttab. Men man skal være opmærksom på at, der er stor sandsynlighed for, at tage det hele på igen, når kuren er overstået, da lynkure sjældent giver holdbare værktøjer."

 

 

Efter brylluppet

Derfor anbefaler Christian Bitz, at man efter brylluppet skal omlægge sin livsstil og derved holde et varigt vægttab. Ifølge ham skal man finde motivationen ved at fokusere på alle de andre gode sidegevinster, der er ved et sundere liv, fx mere overskud i hverdagen.

Men først og fremmest mener han ikke, at vægttab skal fylde for meget – heller ikke op til et bryllup:

"Sundhed kan og skal ikke aflæses på en badevægt. Man skal være realistisk og huske, der ER andre ting i livet – også til et bryllup – end badevægten. Ingen kan se, om man vejer 1-2 kg mere eller mindre, end man selv gerne vil, så lad lykken og følelserne overstråle et par kilo ekstra, og nyd dagen i fulde drag."

 

 

VBK 1 og 2 

 

Hvorfor kalder I den verdens bedste kur?

"Fordi det er verdens bedste. Og fordi VBK-bøgerne giver vaner man ikke vil undvære."

 

VBK 1 og 2 tager udgangspunkt i verdens største videnskabelige undersøgelse om kost og vægttab, Diogenes. Ud fra principperne lidt flere proteiner og lidt færre kulhydrater – af den rigtige type – har vi skabt over 200 velsmagende opskrifter på mad, der slanker og gør dig sundere. Begge bøger byder på en 4-ugers madplan, der garanterer et vægttab på 1-2 kilo om ugen. Herefter guides du videre i en livsstil, som giver dig lyst til at leve sundere, hvilket er fundamentet for en holdbar ændring, som er essentiel for et succesfuldt og vedvarende vægttab.

Verdens bedste kur (VBK) 1 og 2 er skrevet af Christian Bitz og Arne Astrup.